Gør din båd sommerklar

Gør din båd sommerklar

Har din båd stået vinteren over? Foråret nærmer sig, og man kan aldrig være i for god tid, når det gælder klargøring af sin båd. Det er nemlig så småt ved at være på tide at få kigget båden efter i alle kanter, så du og båden kan blive klar til sommeren og forårets mange hyggelige og smukke sejlture. I denne artikel kan du læse mere om, hvilket bådudstyr du skal anskaffe dig til sommerens sejlture samt generelle råd til, hvordan din båd bliver sommerklar.

Hovedrengøringen

Du kender den måske fra hjemmet – hovedrengøringen. Din båd fortjener ligeledes en hovedrengøring, inden den igen skal huse de hyggelige sejlture – men du kan glæde dig over, at dette kun er én gang om året. Hvis din båds overflader er af glasfiber, skal man dog jævnligt sørge for at rengøre og beskytte bådens ydre flader.

Start med at give overfladerne en god rengøring med et rengøringsmiddel, som er specieludviklet til både. Hos www.marineudstyr.dk kan du finde et bredt udvalg af forskellige rengøringsmidler samt børster og andet nødvendigt. Det er nemlig aldeles vigtigt at have rengøringsudstyret i orden, inden du starter på en hovedrengøring af din båd.

Efter påføring af rengøringsmidlet kan det anbefales at bruge en højtryksspuler til at tage det værste snavs. Herefter er det i gang med klude og andet, så båden kan blive skinnende ren.

Efter rengøringen bør du se efter, om sidste års sejlsæson har budt på skader på glasfiberen. Hvis dette er tilfældet, så bør disse poleres og behandles med voks. Du kan ligeledes finde reparationsudstyret og andet bådudstyr på www.marineudstyr.dk

Sørg for at motoren er funktionsdygtig

Det er aldeles vigtigt, at motoren i din båd er funktionsdygtig, da det er den som skal bringe dig og din familie sikkert hjem fra en sejltur. Derfor kommer der et par tips om klargøring af motoren. Det første, du skal se på, er, om der kommer kølevand ud af udstødningen bag båden, samt om der kommer vand ud af antihævertventilen. Hvis du har forstand på motorer, vil du straks kunne se, om der er noget galt med motoren. Hvis du ikke har forstand på motoren, er det altid en god idé at få en professionel til at se motoren an. På denne måde undgår du med sikkerhed komplikationer og kan efterfølgende trygt begive dig ud på havet uden at skulle tænke på din motors funktionsdygtighed.

 

Trænger din båd til en omgang maling?

Saltvand er noget af det absolut hårdeste og mest ætsende, som du kan udsætte din båds emalje for. Derfor kan du overveje, hvorvidt din både trænger til en omgang maling, inden den er klar til forårets og sommerens mange sejlture.

De malingstyper, der er på markedet i dag, er efterhånden så gode, at de giver muligheden for et flot og gennemført resultat. Derfor skal du begive dig ud i projektet – hvis du altså har både mod og tid. Tid er det allervigtigste, da det er et stort projekt, som kræver mange arbejdstimer.

Man kan vælge at male fribordet med enten en- eller tokomponent maling. Her er det ofte den mest holdbare løsning at vælge en tokomponent maling, da den fremstår flottest og beskytter bedst mod solens UV stråler, hvilket er en stor fordel. Du kan eventuelt opsøge en bådforretning, hvor du kan få gode råd til at vælge den bedste maling. Det er nemlig vigtigt, at malingen er utrolig holdbar. En holdbar maling findes ofte i det dyrere prisleje. Men her er det ofte langt bedre at betale ekstra for kvalitet og holdbarhed, så malingen kan holde i flere år, inden den trænger til at blive genopfrisket på ny.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *